søndag den 2. juni 2013

Der var lærere, som græd. Og jeg var målløs, vred, glad og blev rørt til tårer på bare fire timer.

Jeg holder det, jeg lover!

For det meste ihvertfald.

Og jeg har ikke glemt, at jeg på facebook lovede at fortælle mere om det seminar, jeg var til for et par uger siden. Om særligt sensitive børn.

Tror lige, at det hele skulle bundfælde sig. Efter seminaret var jeg helt overvældet af alle de historier, forskningsresultater, muligheder og begrænsninger, der blev fortalt om. I fire stive timer sugede jeg ny viden til mig. Side om side med pædagoger og lærere som smågræd over alle de fejl, de gennem tiden havde begået over for sensitive børn. Og allerede her kom dagens første pointe:

Det mest uhensigtsmæssige, du kan gøre over for et særligt sensitivt barn, er at undskylde for fortiden. De vil straks påtage sig din smerte og udvise stor empati for, at du angrer. Du får det muligvis lidt bedre - men du efterlader det sensitive barn netop der, hvor det IKKE skal være. I en situation, hvor det tager ansvar for andres velbefindende. De kan ikke lade være. Det ligger i deres natur.

I dette indlæg vil jeg forsøge at beskrive den mere faktuelle information omkring særligt sensitive børn. Senere vil jeg skrive andre indlæg om cases, værktøjer til dagligdagen mm.


Hvad vil det sige at være særligt sensitiv?

En af de største nyheder for mig var, at trækket "særligt sensitivt" er arveligt. Et medfødt personlighedtræk, som ca. 20% af befolkningen har arvet fra begge eller en af egne forældre eller bedsteforældre.

Det vil med andre ord sige, at hver femte af os har dette personlighedstræk. Det betyder også, at mennesker med dette træk går inden for normalområdet!

Der er altså IKKE tale om en sygdom, som kan diagnosticeres!

Forskningen viser, at der ikke findes grader af trækket - det vil fx sige, man kan ikke være lidt særligt sensitiv - enten har man trækket, eller også har man ikke. Men trækket kan vise sig på forskellige måder hos det enkelte barn. Og forstærkes i visse situationer fx hvis man bliver født for tidligt (ja, her spidsede jeg ører! Og det kommer jeg tilbage til "på et senere indlæg.")

Trækket ses ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

I forskningens verden tester man trækket vha. elleve forskellige markører, som er forbundet med signalstoffer til hjernen, som styrer vores adfærd. Den slags test udføres kun til forskning, men der findes en række karkateristika, som kendetegner særligt sensitive børn, som kan hjælpe os med at fastslå, om barnet med stor sandsynlighed er født med personlighedstrækket.

Og dette er i virkeligheden mere interessant end selve gentesten. Fordi man i dag ved, at ændrer vi bevidst adfærd over for det særligt sensitive barn ud fra den viden, vi i dag har på området, så vil det særligt sensitive barn reagere markant positivt på forandringen.


Hvordan ved man, om ens barn er særligt sensitivt?  


En lang række karakteristika beskriver det særligt sensitive barn. Barnet skal ikke have alle kendetegn for at fastslå personlighedstrækket, men en overvægt. Her er et udpluk af de mest almindelige fysiske træk er:

  • Reagerer på skarpt lys
  • Reagerer på lyde (fx. ved megen uro, lider ofte af hovedpine)
  • Reagerer på tøj/mærker i tøj, der kradser
  • Bemærker små forandringer (svært at skjule noget for dem)
  • Reagerer mere på smerte (mere følsom over for smerte)
  • Brug for længere tid til at vænne sig til nye ting
  • Mere følsom over for tidspres
Og så ligner særligt sensitive familier ofte hinanden meget rent fysisk (også når trækket springer et led over.)


Vi skal forstå særligt sensitiv på den måde, at hjernen kører hele tiden. Den finsorterer på et plan, ‘almindelige hjerner ’ ikke formår. Den optager indtryk, som andre hjerner ikke registrerer. Der er altså stor risiko for overload, fordi hjernen via nervesystemet overstimuleres. Og derfor oplever mange forældre naturligt nok også, at deres særligt sensitive barn bliver mere/hurtigere træt. Men hvad mon omverdenen opfatter?


Husk på, særligt sensitiv er et medfødt personlighedstræk, som allerede kan fastslås fra fosterstadiet. Vi taler altså genetik! Det betyder også, at særligt sensitive børn IKKE kan lære at være mindre følsomme, eftersom man ikke kan imødekomme krav, som man rent genetisk ikke kan efterleve! Vi voksne omkring dem kan i stedet lære dem, hvordan de skal håndtere deres følelser og lære dem strategier for at undgå overload i hjernen.


Er du forælder til et særligt sensitivt barn? Hvis ja, så har du en vigtig opgave foran dig!



PS næste gang jeg blogger om emnet, vil jeg forsøge at beskrive det, forskningen kalder "social sensitivitet". Og måske når jeg også at komme lidt mere ind på, hvordan sensitiviteten er en stor gave for alle, som er født med trækket! 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar